3. Personlig indkomst
I dette kapitel præsenteres den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er opdelt i seks afsnit, hvori personlig indkomst belyses i forhold til forskellige indkomstforhold samt geografi og demografi.
Opgørelserne over personlig indkomst opgøres på baggrund af fuldt skattepligtige personer, der optræder i registret over personindkomst, og som er fyldt 15 år ved årets slutning. Derudover skal personen optræde i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.
3.1
Personlige indkomstforhold
2024
Der indledes med præsentationen af en række personlige indkomstforhold i det mest aktuelle indkomstår.
Registret over personindkomst indeholder indkomstforhold på 50.203 personer i 2024. Heraf opfylder 42.854 personer ovennævnte kriterier. Deres indkomstforhold er grundlag for opgørelserne af personlig indkomst i 2024.
Erhvervsindkomst
Erhvervsindkomst omfatter lønmodtageres løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulentarbejde, udenlandsk indkomst m.m. Barselsdagpenge, diæter samt værdien af frynsegoder er inkluderet i indkomstforholdet løn, frie goder m.m. Erhvervsindkomsten er opgjort brutto, dvs. før betaling af skat.
Oversigt 3.1 Erhvervsindkomst. 2024
|
Personer med indkomsttypen |
Indkomstbeløb |
Gennemsnit for alle personer |
Gennemsnit for personer med indkomsttypen |
|||
|
|
Antal |
1.000 kr. |
Kroner |
|||
|
Erhvervsindkomst i alt ...... |
35.531 |
11.329.748 |
264.380 |
318.869 |
||
|
Løn, frie goder m.m. ......... |
33.766 |
10.297.482 |
240.292 |
304.966 |
||
|
Virksomhedsoverskud ........ |
4.431 |
929.997 |
21.702 |
209.884 |
||
|
Udenlandsk indkomst ........ |
850 |
13.392 |
313 |
15.755 |
||
|
Honorarer og anden B-indkomst |
3.847 |
88.877 |
2.074 |
23.103 |
||
|
||||||
Som det fremgår af oversigt 3.1 havde 35.531 personer en erhvervsindkomst i 2024. Det samlede indkomstbeløb udgjorde 11,3 mia. kr. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst var således 264.380 kr. for alle 42.854 personer i 2024 samt 318.869 kr. for de 35.531 personer, der havde en erhvervsindkomst.
Erhvervsindkomstens størrelse er afhængig af såvel alder som køn. Således oppebærer mænd generelt en højere erhvervsindkomst end kvinder. For begge køn er indkomsten størst i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.1.
Figur 3.1
Erhvervsindkomst efter alder og køn. 2024
Obligatoriske indbetalinger på arbejdsmarkedspensionsordninger og ATP indgår ikke som en del af lønnen i indkomststatistikken. Indbetalinger på obligatoriske arbejdsmarkedspensioner indgår først i indkomsten, når personen har den til rådighed, dvs. når pensionen udbetales. Frivillige indbetalinger på private pensionsordninger medregnes til gengæld i det år, de er tjent, og fratrækkes ikke erhvervsindkomsten. Resultat af selvstændig virksomhed indgår i det år, resultatet er opnået (tjent).
Overførselsindkomst
Overførselsindkomst i form af offentlige overførsler omfatter alderspension, førtidspension, forskellige former for arbejdsmarkedsydelse, offentlig hjælp, uddannelsesstøtte, boligsikring og børnetilskud. Bemærk, at visse overførsler er skattefrie. Det gælder fx boligsikring og børnetilskud samt forskellige tillægsydelser til alderspension, førtidspension og uddannelse.
Oversigt 3.2 Offentlige overførsler. 2024
|
Personer med indkomsttypen |
Indkomstbeløb |
Gennemsnit for alle personer |
Gennemsnit for personer med indkomsttypen |
||
|
|
Antal |
1.000 kr. |
Kroner |
||
|
Offentlige overførsler i alt ....
|
18.725 |
1.260.717 |
29.419 |
67.328 |
|
|
Arbejdsmarkedsydelser, |
5.456 |
134.358 |
3.135 |
24.626 |
|
|
Arbejdsmarkedsydelser ....... |
4.323 |
92.658 |
2.162 |
21.434 |
|
|
Offentlig hjælp .............. |
2.296 |
41.700 |
973 |
18.162 |
|
|
Øvrige overførsler .......... |
10.695 |
268.704 |
6.270 |
25.124 |
|
|
Uddannelsesstøtte ........... |
4.454 |
141.993 |
3.313 |
31.880 |
|
|
Boligsikring ................ |
4.257 |
87.839 |
2.050 |
20.634 |
|
|
Børnetilskud ................ |
4.523 |
38.873 |
907 |
8.594 |
|
|
Offentlige pensioner ........ |
6.914 |
857.655 |
20.013 |
124.046 |
|
|
Offentlig alderspension ....... |
4.350 |
542.340 |
12.656 |
124.676 |
|
|
Offentlig førtidspension ....... |
2.856 |
315.314 |
7.358 |
110.404 |
|
|
||||||
Som det fremgår af oversigt 3.2 modtog 18.725 personer en eller anden form for
offentlig overførselsindkomst i 2024. De samlede offentlige overførsler
udgjorde knapt 1,3 mia. kr. Den gennemsnitlige overførselsindkomst var således
29.419 kr. for alle 42.854 personer i 2024 samt 67.328 kr. for de 18.725
personer, der modtog en offentlig overførsel.
Med en andel på 68 pct. udgjorde offentlige pensioner størstedelen af de offentlige overførsler i økonomisk forstand. Øvrige overførsler i form af uddannelsesstøtte, boligsikring og børnetilskud udgjorde 21 pct., mens arbejdsmarkedsydelser, offentlig hjælp mv. udgjorde de sidste 11 pct.
Overførselsindkomstens type samt omfanget af udbetalte overførsler afhænger af personens alder, jf. figur 3.2. Blandt de helt unge, de 15-19 årige består de offentlige overførsler således overvejende af øvrige overførsler, primært uddannelsesstøtte. Arbejdsmarkedsydelse og offentlig hjælp udbetales primært til personer i den erhvervsaktive alder, 20-64 år, idet øvrige overførsler i form af uddannelsesstøtte og siden boligsikring dog er dominerende helt frem til alderen 40-44 år De offentlige pensionsudbetalinger stiger med alderen, og dominerer allerede fra 50-54 år.
Figur 3.2
Gennemsnitlige offentlige overførsler fordelt på alder. 2024
Foruden alder er det ofte relevant at se på den enkelte familietype, når der kigges nærmere på indkomstoverførslernes størrelse. Her er der særligt to forhold, der er afgørende for størrelsen af de offentlige overførsler, som en person modtager. Det ene er, hvorvidt personen er enlig eller i et parforhold. Det andet er, om der er børn i familien, da børn oftest giver familien ret til børnetilskud m.m.
Formueindkomst
Formueindkomst er betegnelsen for afkastet af en persons eller en families formue. Formueindkomst omfatter renteindtægt, aktieudbytte samt realiserede fortjenester og tab på aktier og andre værdipapirer mv.
Formueindkomst, brutto består af renteindtægter og øvrig formueindkomst i form af aktieindkomst samt tab og gevinst på værdipapirer mv. Gennem de senere år er renteindtægterne reduceret betragteligt pga. det faldende renteniveau.
Oversigt 3.3 Formueindkomst, brutto. 2024
|
Personer med indkomsttypen |
Indkomstbeløb |
Gennemsnit for alle personer |
Gennemsnit for personer med indkomsttypen |
|
|
|
Antal |
1.000 kr. |
Kroner |
|
|
Formueindkomst, brutto |
36.985 |
45.289 |
1.057 |
1.225 |
|
Renteindtægt .............. |
36.969 |
31.715 |
740 |
858 |
|
Øvrig formueindkomst (aktieindkomst mv.) ................ |
366 |
13.574 |
317 |
37.088 |
Som det fremgår af oversigt 3.3 havde 36.985 personer en formuerelateret indkomst i 2024. Den samlede formueindkomst udgjorde 45,3 mio. kr. Hovedparten heraf var øvrig formueindkomst i form af aktieindkomst, obligationsrenter mv. Den gennemsnitlige formueindkomst var således 1.057 kr. for alle 42.854 personer i 2024 samt 1.225 kr. for de 36.985 personer, der havde en formueindkomst.
Formuer opbygges typisk over et livsforløb, og topper som regel omkring pensionsalderen. Dette afspejles direkte i formueindkomsten. Yderligere ses en relativt stor sammenhæng mellem formueindkomstens størrelse og køn, jf. figur 3.3.
Figur 3.3
Formueindkomst, brutto fordelt på alder og køn. 2024
Fra 40 års alderen opnår mænd generelt et større afkast på formuen end kvinder. Det kan der være flere forklaringer på. En forklaring kan være, at familierne overvejende registrerer formuen og afkastet herpå (samt kreditlån og renteudgifter på samme) hos manden. Denne forklaring bakkes til dels op af figur 3.4, der viser den samlede formueindkomst, netto. Når formueindkomsten korrigeres for renteudgifter er der således ikke længere den store forskel mellem mænd og kvinder. Bemærk, at den samlede formueindkomst er negativ uanset køn og aldersgruppe, undtagen for gruppen af 75årige og opefter.
Figur 3.4
Formueindkomst, netto fordelt på alder og køn. 2024
Det er ikke alle typer formueindkomst, der indgår i indkomststatistikken. De primære mangler er skattefri avancer fx ved køb og salg af boliger samt løbende afkast på pensionsformuer, jf. afsnit 7.4 i kapitel 7.
I Grønlands Statistikbank er det muligt at skræddersy tabeller over personlige indkomstforhold for årene 2008-2024.
Kommuneqarfik Sermersooq er den af landets kommuner med højest personindkomst. Indkomstniveauet i Qeqqata Kommunia ligger omtrent på landsgennemsnittet, mens indkomsten i Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia ligger 13-21 pct. under landsgennemsnittet, jf. oversigt 3.4.
Den tidligere Qaasuitsup Kommunia blev pr. 1. januar 2018 delt i to nye kommuner; Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia. I indkomststatistikken benyttes de nuværende kommuner som udgangspunkt for hele perioden 2002-2024.
Oversigt 3.4 Gennemsnitlig personlig indkomst. 2024
|
|
Indkomst |
Skattepligtig indkomst |
Disponibel |
|
|
|
1.000 kr. |
|||
|
Hele landet ..................................... |
300 |
288 |
191 |
|
|
Kommune Kujalleq ................................ |
261 |
246 |
172 |
|
|
Kommuneqarfik Sermersooq ........................ |
349 |
339 |
215 |
|
|
Qeqqata Kommunia ............................... |
300 |
285 |
195 |
|
|
Kommune Qeqertalik .............................. |
236 |
223 |
159 |
|
|
Avannaata Kommunia ............................. |
248 |
235 |
162 |
|
|
|||||
Den gennemsnitlige personlige indkomst i alt steg med ca. 10.000 kr. i 2024 svarende til en stigning på 3,6 pct. Indkomststigningen var højest i Kommune Kujalleq, hvor borgerne oplevede et gennemsnitligt løft på 4,7 pct. Avannaata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq oplevede stigninger nær landsgennemsnittet med henholdsvis 3,4 og 3,6 pct.
Oversigt 3.5 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt
|
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023* |
2024* |
Ændring |
|
|
|
1.000 kr. |
Pct. |
|||||
|
Hele landet ................. |
263 |
264 |
279 |
289 |
300 |
3,6 |
|
|
Kommune Kujalleq ........... |
217 |
223 |
231 |
241 |
261 |
4,7 |
|
|
Kommuneqarfik Sermersooq ... |
310 |
309 |
324 |
336 |
349 |
3,6 |
|
|
Qeqqata Kommunia .......... |
256 |
258 |
277 |
284 |
300 |
2,6 |
|
|
Kommune Qeqertalik ......... |
209 |
212 |
223 |
229 |
236 |
2,8 |
|
|
Avannaata Kommunia ........ |
226 |
224 |
237 |
245 |
248 |
3,4 |
|
|
Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
|
|||||||
For at vurdere hvorvidt en stigende indkomst også medfører en stigende forbrugsmulighed, skal der tages hensyn til, at købeevnen ikke blot afhænger af indkomstens størrelse, men også af udviklingen i varepriserne. Det bedste redskab til at inkludere vareprisernes udvikling er forbrugerprisindekset.
Ulempen ved forbrugerprisindekset er imidlertid, at indekset er beregnet på baggrund af forbrugssammensætningen for den gennemsnitlige borger. I virkeligheden kan borgere med samme indkomstniveau købe mange forskellige kombinationer af varer og tjenester, der ligger langt fra gennemsnittet. Det er med andre ord ikke muligt entydigt at fastlægge realindkomsten. I stedet bliver beregningen af realindkomsten en beregning af, hvordan indkomsten reelt har udviklet sig for den gennemsnitlige borger med et gennemsnitligt forbrugsmønster.
Realindkomsten er i perioden fra 2002 til 2024 steget med 17,0 pct. Fra 2015 til 2016 steg realindkomsten mest, nemlig med 3,9 pct. Siden 2016 har den årlige udvikling fortsat været positiv.
Figur 3.5
Gennemsnitlig realindkomst 2002-2024
|
Anm.: Realindkomsten i figuren er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige personlige indkomst i alt, før skat mv. og Nationalregnskabets rebaserede forbrugerprisindeks. Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
3.3 Indkomst i distrikter
Betragtes indkomsten ud fra de tidligere 18 kommuner, nu benævnt distrikter, fremgår det, at den personlige indkomst i alt, før skat mv. er væsentligt højere i Nuuk distrikt end i alle øvrige distrikter, jf. figur 3.6. I 2024 var den gennemsnitlige indkomst i Nuuk distrikt således 373.000 kr., hvilket er 19,5 pct. højere end i Sisimiut distrikt med landets næsthøjeste indkomstniveau. I alle øvrige distrikter lå den gennemsnitlige indkomst under landsgennemsnittet.
Figur 3.6
Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i distrikter. 2024
I 2024 tilfaldt den største indkomststigning borgere i Qaqortoq distrikt, der i gennemsnit tjente 23.000 kr. mere end i 2023 svarende til en stigning på 8,7 pct. Det højeste indkomstniveau findes i Nuuk distrikt, hvor den gennemsnitlige personlige indkomst i alt, før skat mv. steg med 3,4 pct. i 2024 til 373.000 kr.
Oversigt 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i distrikter
|
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023* |
2024* |
Ændring 2023-2024 |
|
|
1.000 kr. |
Pct. |
||||
|
Hele landet ......... |
263 |
264 |
278 |
288 |
300 |
4,1 |
|
Nanortalik .......... |
181 |
181 |
196 |
206 |
223 |
8,5 |
|
Qaqortoq ........... |
241 |
244 |
251 |
263 |
286 |
8,7 |
|
Narsaq ............. |
208 |
220 |
225 |
233 |
246 |
5,8 |
|
Paamiut ............ |
202 |
208 |
218 |
218 |
232 |
6,4 |
|
Nuuk .............. |
338 |
334 |
349 |
361 |
373 |
3,4 |
|
Maniitsoq ........... |
229 |
232 |
248 |
255 |
277 |
8,6 |
|
Sisimiut ............ |
270 |
272 |
292 |
299 |
312 |
4,2 |
|
Kangaatsiaq ........ |
157 |
163 |
180 |
184 |
186 |
1,2 |
|
Aasiaat ............ |
216 |
223 |
232 |
236 |
247 |
4,7 |
|
Qasigiannguit ....... |
227 |
225 |
235 |
243 |
247 |
1,6 |
|
Ilulissat ............ |
258 |
257 |
271 |
284 |
287 |
0,8 |
|
Qeqertarsuaq ....... |
230 |
210 |
230 |
240 |
241 |
0,1 |
|
Uummannaq ........ |
224 |
217 |
229 |
232 |
238 |
2,5 |
|
Upernavik .......... |
185 |
182 |
198 |
198 |
195 |
-1,2 |
|
Qaanaaq ........... |
164 |
170 |
175 |
183 |
191 |
4,3 |
|
Tasiilaq ............ |
182 |
191 |
200 |
217 |
218 |
0,8 |
|
Ittoqqortoormiit ...... |
197 |
211 |
236 |
239 |
257 |
7,3 |
|
Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
Figur 3.7
Udvikling i gennemsnitlig personlig indkomst i alt i distrikter. 2024
3.4 Indkomst i byer og bygder
Indkomstniveauet i bygder er generelt lavere end i byerne, jf. figur 3.8. På landsplan havde en person bosat i en by en gennemsnitlig personlig indkomst i alt, før skat mv. på 311.000 kr. i 2024, mens indkomsten for en bygdeborger udgjorde 213.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellen mellem byer og bygder varierer mellem kommunerne.
Figur 3.8
Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i byer og bygder. 2024
Størst forskel mellem by og bygd findes i Kommuneqarfik Sermersooq. Her er den personlige indkomst dobbelt så høj i byerne som i kommunens bygder. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosat i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens størstedelen af bygdebefolkningen er bosat i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsindkomst.
I Qeqqata Kommunia er den gennemsnitlige indkomst i byer og bygder derimod næsten ens. Forklaringen findes i det relativt høje indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør knap 40 pct. af kommunens bygdebefolkning, og vægter således meget i beregningen af bygdernes indkomst. I Narsarsuaq ligger indkomsten ligeledes på et højt niveau og trækker derved bygdeindkomsten i Kommune Kujalleq op – dog ikke i helt samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq.
Den store forskel mellem by og bygd er delvis aldersbetinget, idet den største indkomstforskel findes for personer i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.9. Forklaringen er, at mens der i bygder findes en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersgrupper, er indkomsten i byer typisk markant højere i de erhvervsaktive aldersintervaller sammenlignet med de yngste og ældste aldersgrupper.
Figur 3.9
Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på alder og bosted. 2024
Betragtes indkomsten i byerne særskilt, noteres endvidere betydelige forskelle. Som det fremgår af oversigt 3.7, er den personlige indkomst i alt i Nuuk på 384.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau findes i Sisimiut med en gennemsnitlig indkomst i alt på 315.000 kr. Landsgennemsnittet for indkomsten i byerne udgjorde 305.000 kr. i 2024. Dermed er Nuuk og Sisimiut de eneste byer med en gennemsnitlig indkomst i alt over byernes landsgennemsnit.
Oversigt 3.7 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i byer
|
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023* |
2024* |
|
|
1.000 kr. |
||||
|
Hele landet ...................... |
269 |
271 |
285 |
294 |
305 |
|
Nanortalik ....................... |
183 |
184 |
198 |
207 |
226 |
|
Qaqortoq ....................... |
247 |
249 |
257 |
267 |
290 |
|
Narsaq ......................... |
211 |
223 |
226 |
235 |
249 |
|
Paamiut ........................ |
205 |
210 |
222 |
221 |
235 |
|
Nuuk ........................... |
349 |
346 |
363 |
372 |
384 |
|
Maniitsoq ....................... |
233 |
235 |
251 |
257 |
280 |
|
Sisimiut ......................... |
274 |
277 |
296 |
303 |
315 |
|
Kangaatsiaq ..................... |
158 |
166 |
182 |
186 |
188 |
|
Aasiaat ......................... |
219 |
227 |
236 |
239 |
251 |
|
Qasigiannguit .................... |
229 |
227 |
236 |
243 |
247 |
|
Ilulissat ......................... |
265 |
264 |
279 |
290 |
291 |
|
Qeqertarsuaq .................... |
233 |
212 |
231 |
241 |
242 |
|
Uummannaq ..................... |
228 |
223 |
236 |
236 |
242 |
|
Upernavik ....................... |
187 |
186 |
202 |
201 |
199 |
|
Qaanaaq ........................ |
166 |
173 |
178 |
185 |
194 |
|
Tasiilaq ......................... |
186 |
195 |
204 |
220 |
221 |
|
Ittoqqortoormiit ................... |
198 |
213 |
237 |
241 |
259 |
|
Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig ud i form af et væsentligt højere indkomstniveau end i alle andre bygder, jf. oversigt 3.8. I begge lufthavnsbygder ligger den personlige indkomst i alt endvidere over det overordnede landsgennemsnit.
Oversigt 3.8 Bygder med højest gennemsnitlig personlig indkomst i alt
|
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023* |
2024* |
|
|
1.000 kr. |
||||
|
Kangerlussuaq ................... |
336 |
340 |
359 |
370 |
407 |
|
Narsarsuaq ...................... |
292 |
283 |
318 |
331 |
335 |
|
Arsuk ........................... |
192 |
203 |
219 |
243 |
257 |
|
Qassimiut ....................... |
179 |
172 |
196 |
219 |
257 |
|
Kangaamiut ...................... |
197 |
186 |
217 |
203 |
257 |
|
Qasigiannguit .................... |
231 |
228 |
239 |
245 |
247 |
|
Ikamiut .......................... |
168 |
166 |
183 |
210 |
241 |
|
Qeqertaq ........................ |
213 |
192 |
200 |
238 |
239 |
|
Qeqertarsuatsiaat ................. |
247 |
220 |
240 |
242 |
239 |
|
Kangerluk ....................... |
208 |
121 |
162 |
236 |
238 |
|
Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
Med en gennemsnitlig indkomst i alt, før skat mv. på 128.000 kr. havde borgere i bygden Naajaat, Upernavik distrikt lavest indkomst af samtlige lokaliteter i 2024, jf. oversigt 3.9 med listen over de ti bygder med lavest indkomst i alt i 2024.
Oversigt 3.9 Bygder med lavest gennemsnitlig personlig indkomst i alt
|
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023* |
2024* |
|
|
1.000 kr. |
||||
|
Naajaat ......................... |
177 |
161 |
140 |
129 |
128 |
|
Upernavik Kujalleq ................ |
142 |
128 |
142 |
140 |
146 |
|
Nuussuaq ....................... |
149 |
147 |
155 |
163 |
148 |
|
Sermiligaaq ...................... |
139 |
130 |
137 |
136 |
151 |
|
Tiilerilaaq ........................ |
136 |
134 |
148 |
148 |
151 |
|
Kangersuatsiaq ................... |
127 |
143 |
146 |
150 |
151 |
|
Ammassivik ...................... |
143 |
144 |
149 |
172 |
153 |
|
Kullorsuaq ....................... |
147 |
138 |
152 |
162 |
157 |
|
Iginniarfik ........................ |
125 |
165 |
168 |
152 |
158 |
|
Attu ............................ |
130 |
130 |
148 |
153 |
159 |
|
Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
3.5 Indkomst fordelt på køn
I 2024 havde mændene en gennemsnitlig indkomst i alt, før skat mv. på 327.000 kr. Den tilsvarende indkomst for kvinderne lå på 271.000 kr., jf. oversigt 3.10 På landsplan lå mændenes indkomst således omtrent 20,7 pct. højere end kvindernes.
Oversigt 3.10 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på køn
|
|
2022 |
2023* |
2024* |
|||
|
|
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
|
|
1.000 kr. |
|||||
|
Hele landet................... |
305 |
248 |
317 |
257 |
327 |
271 |
|
Kommune Kujalleq ............ |
239 |
221 |
250 |
232 |
274 |
246 |
|
Kommuneqarfik Sermersooq .... |
361 |
285 |
373 |
295 |
382 |
313 |
|
Qeqqata Kommunia ........... |
310 |
240 |
316 |
249 |
333 |
263 |
|
Kommune Qeqertalik .......... |
234 |
211 |
243 |
214 |
249 |
222 |
|
Avannaata Kommunia .......... |
260 |
211 |
271 |
217 |
271 |
223 |
|
Anm: Tallene for 2023 og 2024 er foreløbige tal |
Som det fremgår af oversigt 3.10, er mændenes indkomst højere end kvindernes i alle kommuner. Samme situation gør sig gældende, når indkomsten opgøres på aldersgrupper. Indenfor samtlige aldersgrupper, havde mænd således en højere gennemsnitlig indkomst end kvinder i 2024, jf. figur 3.10.
Figur 3.10
Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på alder og køn. 2024
Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, der kan knyttes sammen med indkomst og køn.
3.6 Indkomst fordelt på uddannelsesniveau
Der findes en betragtelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Højtuddannede har således en betydelig højere indkomst end personer med en lavere eller ingen uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede i beskæftigelse typisk modtager en væsentligt højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse.
Højere beskæftigelsesgrad og lavere ledighed blandt højtuddannede er dog ligeledes medvirkende til indkomstforskellen. Således lever langt færre højtuddannede af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med lavere uddannede.
Af figur 3.11 fremgår det, at personer med en videregående uddannelse generelt har en højere indkomst end jævnaldrende med et lavere uddannelsesniveau, næsten uanset aldersgruppe.
Figur 3.11
Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på alder og uddannelsesniveau.
2024
Indkomstforskellen mellem by og bygd mindskes, når sammenligningen foretages indenfor de enkelte uddannelsesniveauer, jf. oversigt 3.11. Indkomstforskellen mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne.
Oversigt 3.11 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på bosted, køn og uddannelsesniveau. 2024
|
|
By |
Bygd |
||
|
|
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
|
|
1.000 kr. |
|||
|
Grundskole ....................... |
243 |
187 |
206 |
164 |
|
Gymnasial uddannelse .............. |
348 |
228 |
292 |
223 |
|
Erhvervsuddannelse ................ |
436 |
325 |
327 |
257 |
|
Kort videregående uddannelse ........ |
352 |
274 |
395 |
144 |
|
Mellemlang videregående uddannelse .. |
597 |
462 |
469 |
433 |
|
Videregående uddannelse ........... |
820 |
673 |
.. |
.. |